Vedligeholdelse af produktet
Følg nedenstående forholdsregler samt advarslerne i "For din sikkerheds skyld" og "<Vigtigt> Bemærkninger om stødsikkerhed, vandtæthed, støvtæthed og kondensdannelse", når du bruger og opbevarer enheden.
Kameraet
Batteriet
Opladningsadapteren
Hukommelseskort
Kameraet
Undgå stød og anden kraftig påvirkning af kameraet
Kameraet vil muligvis ikke fungere korrekt, hvis det udsættes for kraftige stød eller vibration. Undgå at røre ved eller trykke på objektivet.
Undgå pludselige temperaturændringer
Pludselige temperaturændringer, f.eks. hvis du går ind eller ud af en opvarmet bygning på en kold dag, kan forårsage kondensdannelse i kameraet. Anbring kameraet i en bæretaske eller i en bærepose, før det udsættes for pludselige temperaturændringer, så kondens i kameraet undgås.
Undgå kraftige magnetfelter
Kameraet må ikke bruges eller opbevares i nærheden af udstyr, der genererer kraftig elektromagnetisk stråling eller kraftige magnetfelter. Ellers kan du miste data, eller der kan opstå funktionsfejl på kameraet.
Ret ikke objektivet mod stærke lyskilder i længere tid
Objektivet må ikke rettes mod solen eller andre stærke lyskilder i længere tid ad gangen under brug eller opbevaring af kameraet. Stærkt lys kan medføre forringelse af billedsensoren eller give en hvid, sløret effekt på billeder.
Sluk kameraet, før du fjerner eller afbryder strømkilden eller tager hukommelseskortet ud
Du må ikke fjerne batteriet, mens kameraet er tændt, eller mens billeder gemmes eller slettes. Pludselig afbrydelse af strømmen kan medføre tab af data eller beskadige hukommelseskortet eller det interne kredsløb.
Bemærkninger om skærmen
- Skærme (inkl. elektroniske søgere) er konstrueret med meget høj præcision; mindst 99,99% af kameraets pixels er effektive, mens kun 0,01% mangler eller er defekte. Derfor er der ikke tale om en funktionsfejl, og det har ingen indflydelse på de billeder, der tages med denne enhed, hvis der findes nogle få pixels på skærmene, som altid lyser (hvid, rød, blå eller grøn), eller som slet ikke lyser (sort).
- Det kan være svært at se billeder på skærmen i kraftigt lys.
- Tryk ikke hårdt på skærmen. Det kan beskadige skærmen eller medføre funktionsfejl. Hvis skærmen går i stykker, skal du passe på, at du ikke skærer dig på glasset, og undgå at få væsken med flydende krystal fra skærmen på huden, i øjnene eller i munden.
Batteriet
Forholdsregler ved brug
- Bemærk, at batteriet kan blive varmt efter brug.
- Brug ikke batteriet, når temperaturen er under 0°C eller over 40°C. Det kan medføre skader eller funktionsfejl.
- Hvis du bemærker noget unormalt, f.eks. kraftig varme, røg eller en usædvanlig lugt fra batteriet, skal du straks stoppe brugen og kontakte forhandleren eller en Nikon-autoriseret servicerepræsentant.
- Når batteriet er taget ud af kameraet eller batteriopladeren (ekstraudstyr), skal det lægges i en plastikpose eller lignende for at isolere det.
Opladning af batteriet
Kontrollér batteriniveauet, før du bruger kameraet, og udskift eller oplad batteriet, hvis det er nødvendigt.
- Oplad batteriet indendørs ved en temperatur på mellem 5°C og 35°C før brug.
- En høj batteritemperatur kan forhindre, at batteriet oplades korrekt eller fuldstændigt, og det kan forringe batteriets ydeevne. Bemærk, at batteriet kan blive varmt efter brug. Vent med at oplade batteriet, til det er afkølet. Når batteriet, der er sat i dette kamera, oplades vha. opladningsadapteren eller en computer, oplades batteriet ikke ved batteritemperaturer på under 5°C eller over 55°C.
- Når batteritemperaturen er mellem 45°C–55°C, kan ladekapaciteten blive reduceret.
- Fortsæt ikke med at oplade batteriet, efter at det er fuldt opladet, da dette reducerer batteriets ydeevne.
- Batteriets temperatur kan stige under opladningen. Dette er imidlertid ikke en funktionsfejl.
Ekstra batterier
Du bør om muligt medbringe ekstra batterier, når du tager billeder ved vigtige begivenheder.
Brug af batteriet, når det er koldt
Når det er koldt, nedsættes batteriernes kapacitet.
Hvis et næsten opbrugt batteri anvendes ved lav temperatur, kan kameraet måske ikke tændes. Opbevar ekstra batterier på et lunt sted, og skift batteri efter behov. Når et koldt batteri bliver varmt, kan det genvinde en del af sin ydeevne.
Batteriets poler
Snavs på batteriets poler kan bevirke, at kameraet ikke fungerer. Hvis batteriets poler bliver snavsede, skal du aftørre dem med en ren og tør klud før brug.
Opladning af et afladet batteri
Hvis kameraet tændes eller slukkes, mens der er sat et opbrugt batteri i kameraet, kan batteriets levetid blive afkortet. Oplad det opbrugte batteri før brug.
Opbevaring af batteriet
- Tag altid batteriet ud af kameraet eller batteriopladeren (ekstraudstyr), når kameraet ikke bruges. Der trækkes små mængder strøm fra batteriet, mens det sidder i kameraet, også selvom kameraet ikke bruges. Det kan medføre, at batteriet aflades for meget og helt holder op med at fungere.
- Det anbefales at oplade et brugt batteri inden for seks måneder. Når et batteri opbevares i længere tid, skal du genoplade det hver sjette måned og bruge kameraet, til indikatoren batteriniveau står på , før det lægges til opbevaring igen.
- Læg batteriet i en plastikpose eller lignende for at isolere det, og opbevar det et køligt sted. Batteriet skal opbevares på et tørt sted ved en omgivelsestemperatur på 15°C til 25°C. Batteriet må ikke udsættes for varme eller meget kolde omgivelser.
Batteriets levetid
Hvis et helt opladet batteri hurtigt mister sin kapacitet, når det bruges i stuetemperatur, skal det udskiftes. Køb et nyt batteri.
Genanvendelse af brugte batterier
Genbrug genopladelige batterier i henhold til lokal lovgivning, idet du sikrer dig, at batteripolerne forinden er blevet isoleret med tape.
Opladningsadapteren
- Opladningsadapteren EH-73P må kun bruges til kompatible enheder. Den må ikke bruges til enheder af et andet mærke eller en anden model.
- Brug ikke et andet USB-kabel end UC-E21. Brug af et andet USB-kabel end UC-E21 kan resultere i overophedning, brand eller elektrisk stød.
- Brug under ingen omstændigheder en anden lysnetadapter end EH-73P-opladningsadapteren, og brug ikke en USB-AC-adapter eller en batterioplader til en mobiltelefon, som kan købes i almindelig handel. Manglende overholdelse af denne forholdsregel kan medføre overophedning eller beskadigelse af kameraet.
- EH-73P er kompatibel med stikkontakter med vekselstrøm 100–240 V, 50/60 Hz. Ved brug i andre lande skal du bruge en almindelig stikadapter efter behov. Kontakt dit rejsebureau for at få yderligere oplysninger om stikadaptere.
Hukommelseskort
Forholdsregler ved brug
- Brug kun SD-hukommelseskort.
Anvendelige hukommelseskort - Sørg for at overholde forholdsreglerne i den dokumentation, der fulgte med hukommelseskortet.
- Hvis skrivebeskyttelsesknappen på hukommelseskortet er låst, kan du ikke optage, slette billeder eller formatere hukommelseskortet.
- Sæt ikke mærkater eller klistermærker på hukommelseskort.
Formatering
- Du må ikke formatere hukommelseskortet med en computer.
- Første gang du sætter et hukommelseskort, der har været brugt i en anden enhed, i dette kamera, skal du formatere det med dette kamera.
Vi anbefaler formatering af nye hukommelseskort med dette kamera, før du bruger dem sammen med kameraet. - Bemærk, at formatering af et hukommelseskort sletter alle billeder og andre data på hukommelseskortet permanent.
Opret kopier af billeder, du vil gemme, før du formaterer hukommelseskortet. - Hvis meddelelsen [Kortet er ikke formateret. Formater kort?] vises, når kameraet tændes, skal hukommelseskortet formateres. Hvis der er data, du ikke vil slette, skal du trykke på fleks-knap 4 ( [Nej]). Kopier de nødvendige data til en computer etc. Start formateringen ved at trykke på fleks-knap 3 ( [Ja]).
- Udfør ikke følgende handlinger under formatering, mens der skrives data til eller slettes data fra hukommelseskortet eller under dataoverførsel til en computer. Hvis denne forholdsregel ikke følges, kan det medføre tab af data eller beskadigelse af kameraet eller hukommelseskortet:
- Åbne dækslet til batterikammeret/hukommelseskortet for at fjerne/isætte batteriet eller hukommelseskortet.
- Slukke kameraet.
- Frakoble lysnetadapteren.