Bevarelse af detaljer i højlys og skygger
Aktiv D-Lighting
Aktiv D-Lighting bevarer detaljer i højlys og skygger og giver billeder med naturlig kontrast. Funktionen kan anvendes til motivtyper med høj kontrast, for eksempel ved fotografering af meget oplyste udendørsmotiver gennem en dør eller et vindue eller ved fotografering af motiver i skygge på en solskinsdag. Aktiv D-Lighting anbefales ikke i indstillingen M; i andre indstillinger er det mest effektivt, når det anvendes med L (Matrix-lysmåling; 0 Lysmåling).
Aktiv D-Lighting: Fra
Aktiv D-Lighting: Til
-
Få vist indstillinger for Aktiv D-Lighting.
Tryk på knappen P, markér derefter Aktiv D-Lighting i informationsvisningen, og tryk på J.
Knappen P
-
Vælg en indstilling.
Markér Til eller Fra, og tryk på J.
Aktiv D-Lighting
Ved nogle motiver kan du opleve ujævne skygger, skygger omkring lyse genstande eller glorier omkring mørke genstande. Aktiv D-Lighting er ikke tilgængelig med videoer.
"Aktiv D-Lighting" sammenlignet med "D-Lighting"
Aktiv D-Lighting justerer eksponeringen før optagelse for at optimere det dynamiske område, mens indstillingen D-Lighting i retoucheringsmenuen (0 D-Lighting) lysner skygger på billederne efter optagelse.