AF-P DX NIKKOR 70–300mm f/4.5–6.3G ED VR- og AF-P DX NIKKOR 70–300mm f/4.5–6.3G ED-objektiver
Læs dette afsnit, hvis du købte kameraet sammen med AF-P DX NIKKOR 70–300mm f/4.5–6.3G ED VR- eller AF-P DX NIKKOR 70–300mm f/4.5–6.3G ED-objektivsættet, der er tilgængeligt i visse lande eller områder. Objektivets dele er opstillet herunder.
1 | Objektivdæksel |
---|---|
2 | Monteringsmærke for modlysblænde |
3 | Fokusring |
4 | Zoomring |
5 | Brændviddeskala |
6 | Brændviddemærke |
---|---|
7 | Objektivmonteringsmærke |
8 | CPU-kontakter |
9 | Bagdæksel |
Disse objektiver er udelukkende beregnet til brug med digitale Nikon spejlreflekskameraer i DX-format; spejlreflekskameraer til film samt digitale spejlreflekskameraer i D3-serien, D2-serien, D1-serien, D700, D300-serien, D200, D100, D90, D80, D70-serien, D60, D50, D40-serien og digitale spejlreflekskameraer af typen D7000, D5100, D5000, D3200, D3100 og D3000 understøttes ikke. Når du anvender objektiver med et kamera af typen D5, D4-serien, D810-serien, D800-serien, Df, D750, D610, D600, D7200, D7100, D5500, D5300 eller D3300, skal du sikre dig, at kameraets firmware er blevet opdateret til den nyeste version.
- Fokusering
- Vibrationsreduktion (VR) (kun ved VR, AF-P DX NIKKOR 70–300mm f/4.5–6.3G ED VR)
- Medfølgende tilbehør
- Kompatibelt tilbehør
- Specifikationer
Fokusering
Fokusindstillingen kan vælges ved hjælp af kameraets knapper (0 Fokusindstilling). Funktionerne for autofokus og afstandsfinder understøttes ved alle brændvidder. Når du anvender dette objektiv, skal du se bort fra eventuelle dele af kameraets brugervejledning, hvor der er opstillet begrænsninger for autofokus og afstandsfinder for objektiver med en maksimumblænde, der er langsommere end f/5.6.
Autofokus
Fokus justeres automatisk, når kameraet er i autofokusindstilling (0 Fokusindstilling). Fokusringen kan også anvendes til at få kameraet til at fokusere, hvis udløserknappen holdes trykket halvt ned (eller hvis knappen AF-ON holdes nede); dette kaldes "autofokus med manuel prioritering" (M/A). Autofokus genoptages, når udløserknappen trykkes halvt ned (eller der trykkes på knappen AF-ON) endnu en gang. Bemærk, at berøring af fokusringen, mens autofokus er aktivt, ændrer fokuspositionen.
Manuel fokus
Når kameraet er i manuel fokusindstilling, kan fokus justeres ved at dreje objektivets fokusring (0 Manuel fokus). Når kameraet er slukket, eller standbytimeren er udløbet, kan fokusringen ikke anvendes til at fokusere, og drejning af zoomringen ændrer fokuspositionen; før du fokuserer, skal du tænde kameraet eller trykke på udløserknappen for at aktivere standbytimeren igen.
Brugere af kameraer af type D5200 skal være opmærksom på, at hvis standbytimeren får lov at løbe ud, ændres fokuspositionen ved genstart af timeren. Fokusér igen før optagelse. Længere standby-tider anbefales til manuel fokus samt i andre situationer, hvor du måske ikke udløser lukkeren straks efter fokusering.
Vibrationsreduktion (VR) (kun ved VR, AF-P DX NIKKOR 70–300mm f/4.5–6.3G ED VR)
Når der er monteret et objektiv af typen AF-P DX NIKKOR 70–300mm f/4.5–6.3G ED VR på kameraet, kan du aktivere eller deaktivere vibrationsreduktion (VR) ved hjælp af indstillingen Optisk VR i optagemenuen (0 Optisk VR ). Hvis Til er valgt, træder vibrationsreduktion (VR) i kraft, når udløserknappen trykkes halvt ned. Vibrationsreduktion (VR) reducerer slør forårsaget af kamerarystelse, hvilket giver mulighed for lukkertider op til 4,0 trin længere, end det ellers ville være tilfældet, og øger udvalget af tilgængelige lukkertider. Effekterne af VR på lukkertiden måles i henhold til Camera and Imaging Products Association (CIPA)-standarderne; objektiver i FX-format måles ved hjælp af digitale spejlreflekskameraer i FX-format, objektiver i DX-format ved hjælp af kameraer i DX-format. Zoomobjektiver måles ved maksimalt zoom.
Vibrationsreduktion (VR)
- Ved anvendelse af vibrationsreduktion (VR) skal du trykke udløserknappen halvt ned og afvente, at billedet i søgeren stabiliseres, før du trykker udløserknappen resten af vejen ned.
- Når vibrationsreduktion (VR) er aktiv, bliver billedet i søgeren muligvis sløret, når lukkeren udløses. Dette er ikke en funktionsfejl.
- Når kameraet panoreres, er vibrationsreduktion (VR) udelukkende effektiv ved bevægelser, der ikke panoreres (hvis kameraet eksempelvis panoreres vandret, fungerer vibrationsreduktion (VR) udelukkende lodret). Det gør det meget nemmere at panorere kameraet i en stor, blød bue.
- Hvis kameraet er udstyret med indbygget flash, deaktiveres vibrationsreduktion (VR), mens flashen lader op.
- Vibrationsreduktion (VR) anbefales generelt, når kameraet er monteret på et stativ, selv om du måske foretrækker at slå det fra alt efter optageforhold og stativtype.
- Vibrationsreduktion (VR) anbefales, når kameraet er monteret på et enkeltfodet stativ.
Medfølgende tilbehør
- LC-58 58 mm objektivfrontdæksel, der kan klikkes på
- Bagdæksel
Kompatibelt tilbehør
- 58 mm screw-on filtre
- LF-4 Bagdæksel
- CL-1020 Objektivetui
-
HB-77 Bajonetblænde
Få monteringsmærket for modlysblænde på objektivet (●) til at flugte med justeringsmærket på modlysblænden (
) som vist i Figur q, og drej derefter modlysblænden (w), til mærket ● flugter med låsemærket på modlysblænden (—○).
Ved montering eller fjernelse af modlysblænden skal du holde fat i den tæt ved symbolet i bunden af den, uden at dit greb bliver for krampagtigt. Der kan forekomme vignettering, hvis modlysblænden ikke er monteret korrekt. Du kan vende modlysblænden om og sætte den på objektivet, når den ikke anvendes. Når modlysblænden vendes om, kan den monteres og fjernes ved, at du drejer den, mens du holder den tæt ved låsemærket (—○).
Specifikationer
Type | AF-P DX-objektiv af typen G med indbygget CPU og F-fatning |
---|---|
Brændvidde | 70–300 mm |
Maksimumblænde | f/4.5–6.3 |
Objektivets konstruktion | 14 elementer i 10 grupper (inklusive 1 ED-linseelement) |
Billedvinkel | 22° 50´ – 5° 20´ |
Brændviddeskala | Gradueret i millimeter (70, 100, 135, 200, 300) |
Afstandsinformation | Overføres til kameraet |
Zoom | Manuelt zoom med uafhængig zoomring |
Fokusering | Autofokus kontrolleret af stepmotor; separat fokusring for manuelt fokus |
Vibrationsreduktion (VR) (kun AF-P DX NIKKOR 70–300mm f/4.5–6.3G ED VR) | Objektivforskydning med svingspolemotorer |
Tætteste fokusafstand | 1,1 m fra fokusplanet (0 Fokusplanets placering) ved alle zoompositioner |
Blændeblade | 7 (afrundet blændeåbning) |
Blænde | Fuldautomatisk |
Blændeområde |
Den mindste blænde, der vises, kan variere alt efter størrelsen på eksponeringstrinnet valgt med kameraet. |
Lysmåling | Fuld blænde |
Filterstørrelse | 58 mm (P = 0,75 mm) |
Mål | Ca. 72 mm i maksimal diameter × 125 mm (afstand fra kameraets objektivfatningsplan) |
Vægt |
|
Nikon forbeholder sig ret til når som helst at ændre udseendet på og specifikationerne for hardwaren og softwaren beskrevet i denne brugervejledning uden forudgående varsel. Nikon kan ikke holdes ansvarlig for skader, der skyldes fejl i denne brugervejledning.