Hvidbalance sikrer, at farverne ikke påvirkes af lyskildens farve. Automatisk hvidbalance anbefales til de fleste lyskilder; andre værdier kan om nødvendigt vælges i henhold til kildetype:

Valgmulighed Beskrivelse
v Auto Automatisk justering af hvidbalance. Anbefales til de fleste situationer.
J Glødelampe Anvendes under glødelampebelysning.
I Lysstofrør Anvendes ved belysning med lysstofrør (0 Optagemenuen).
H Direkte sollys Anvendes ved motiver, som er oplyst af direkte sollys.
N Flash Bruges med flashen.
G Overskyet Anvendes i dagslys med overskyet himmel.
M Skygge Anvendes i dagslys med motiver i skygge.
L Forudindstillet manuelt Mål hvidbalancen, eller kopiér hvidbalancen fra et eksisterende billede (0 Forudindstillet manuelt).
  1. Få vist indstillinger for hvidbalance.

    Tryk på knappen P, markér derefter den aktuelle indstilling for hvidbalance i informationsvisningen, og tryk på J.

    Knappen P

  2. Vælg en hvidbalanceindstilling.

    Markér en indstilling, og tryk på J.

Optagemenuen

Hvidbalancen kan vælges ved hjælp af indstillingen Hvidbalance i optagemenuen (0 Hvidbalance), som også kan anvendes til at finindstille hvidbalance (0 Finindstilling af hvidbalance) eller måle en værdi for forudindstillet hvidbalance (0 Forudindstillet manuelt).

Indstillingen I Lysstofrør i menuen Hvidbalance kan anvendes til at vælge lyskilden blandt bulb-typerne.

Farvetemperatur

Den farve, der opfattes fra en lyskilde, varierer afhængigt af søgeren og andre forhold. Farvetemperaturen er et objektivt udtryk for en lyskildes farve, som defineres med henvisning til den temperatur, en genstand skulle opvarmes til for at udstråle lys med samme bølgelængder. Lyskilder med en farvetemperatur i omegnen af 5000–5500 K fremstår som hvide, mens lyskilder med en lavere farvetemperatur, f.eks. pærer i glødelamper, fremstår let gule eller røde. Lyskilder med en højere farvetemperatur fremstår let blålige.

"Varmere" (mere røde) farver

"Koldere" (mere blå) farver

q I (natriumdamplamper): 2700 K
w J (glødelampe)/I (varmt, hvidt fluorescerende): 3000 K
e I (hvidt fluorescerende): 3700 K
r I (koldt, hvidt fluorescerende): 4200 K
t I (hvidt fluorescer. i dagslys): 5000 K
y H (direkte sollys): 5200 K
u N (flash): 5400 K
i G (overskyet): 6000 K
o I (fluorescerende i dagslys): 6500 K
!0 I (højtemp.-kviksølvdamp): 7200 K
!1 M (skygge): 8000 K

Bemærk: Alle tal er omtrentlige.

Finindstilling af hvidbalance

Det er muligt at "finindstille" hvidbalancen til at kompensere for variationer i lyskildens farve eller til at anvende et bestemt farvestik i et billede. Hvidbalance finindstilles ved hjælp af indstillingen Hvidbalance i optagemenuen.

  1. Få vist valgmulighederne for finindstilling.

    Markér en indstilling for hvidbalance, og tryk på 2 (hvis der er valgt Lysstofrør, skal du markere den ønskede belysningstype og trykke på 2; bemærk, at finindstilling ikke er tilgængelig med L Forudindstillet manuelt).

  2. Finindstil hvidbalancen.

    Anvend multivælgeren til at finindstille hvidbalancen. Hvidbalance kan finindstilles på den gul (A)-blå (B) akse i trin på 0,5 og på den grøn (G)–lilla (M) akse i trin på 0,25. Den vandrette (gul-blå) akse svarer til farvetemperatur, mens den lodrette (grøn-lilla) akse har effekter, der ligner dem fra de tilsvarende farvekompensationsfiltre (CC-filtre). Den vandrette akse styres i trin svarende til omtrent 5 mired, og den lodrette akse styres i trin på 0,05 enheder for spredning af tæthed.

    Koordinater

    Justering

  3. Gem ændringerne, og afslut.

    Tryk på J.

Finindstilling af hvidbalance

Farverne på akserne til finindstilling er relative og ikke absolutte. Hvis du for eksempel flytter markøren til B (blå), når der er valgt en "varm" indstilling såsom J Glødelampe, bliver billederne en smule "køligere", men de bliver rent faktisk ikke blå.

"Mired"

Enhver ændring af farvetemperatur giver en større forskel i farven ved lav farvetemperaturer end ved høje farvetemperaturer. Eksempelvis medfører en ændring på 1000 K en meget større farveændring ved 3000 K end ved 6000 K. Mired, der beregnes ved at gange den reciprokke værdi af farvetemperaturen med 10 6, er et mål for farvetemperatur, der tager højde for sådanne variationer, og som sådan er enheden, der anvendes i kompensationsfiltre til farvetemperatur. F.eks:

  • 4000 K – 3000 K (en forskel på 1000 K) = 83 mired
  • 7000 K – 6000 K (en forskel på 1000 K) = 24 mired

Forudindstillet manuelt

Forudindstillet manuelt anvendes til at optage og hente brugerdefinerede hvidbalanceindstillinger til fotografering i blandet belysning eller for at kompensere for lyskilder med et stærkt farveskær. Der findes to metoder til forudindstilling af hvidbalancen:

Metode Beskrivelse
Mål En neutral grå eller hvid genstand placeres i den belysning, der skal anvendes til det endelige billede, og kameraet måler hvidbalancen (0 Måling af en værdi for forudindstillet hvidbalance).
Brug billede Hvidbalancen kopieres fra et billede på hukommelseskortet (0 Kopiering af hvidbalance fra et billede).

Måling af en værdi for forudindstillet hvidbalance

  1. Belys en referencegenstand.

    Placér en neutral grå eller hvid genstand under den belysning, som skal anvendes i det endelige billede.

  2. Få vist indstillinger for hvidbalance.

    Markér Hvidbalance i optagemenuen, og tryk på 2 for at få vist indstillingerne for hvidbalance. Markér L Forudindstillet manuelt, og tryk på 2.

  3. Vælg Mål.

    Markér Mål, og tryk på 2.

  4. Vælg Ja.

    Der vises en dialogboks for bekræftelse; markér Ja, og tryk på J.

    Kameraet går derefter i indstillingen Forudindstillet måling.

    Når kameraet er klar til at måle hvidbalancen, vises et blinkende D (L) i søgeren og informationsvisningen.

  5. Mål hvidbalancen.

    Før indikatoren holder op med at blinke, skal du komponere referencegenstanden, så den fylder søgeren ud, og derefter trykke udløserknappen helt ned. Der optages intet billede; hvidbalancen kan måles nøjagtigt, selv når kameraet ikke fokuserer.

  6. Kontrollér resultaterne.

    Hvis kameraet var i stand til at måle en værdi for hvidbalancen, vises en meddelelse om det, a blinker i søgeren, og kameraet vender tilbage til optageindstilling. Tryk udløserknappen halvt ned for at vende tilbage til optageindstillingen med det samme.

    Hvis belysningen er for mørk eller for lys, kan kameraet muligvis ikke måle hvidbalancen. En meddelelse vises i informationsvisningen, og et blinkende b a vises i søgeren. Vend tilbage til trin 5, og mål hvidbalancen igen.

Måling af forudindstillet hvidbalance

Hvis der ikke udføres nogen handlinger, mens visningerne blinker, afsluttes indstillingen direkte måling efter det tidsrum, der er valgt for indstillingen Timere for autoslukning i opsætningsmenuen (0 Timere for autoslukning).

Forudindstilling af hvidbalance

Kameraet kan kun gemme én værdi for forudindstillet hvidbalance ad gangen; den eksisterende værdi erstattes, når en ny værdi måles. Bemærk, at eksponeringen automatisk forøges med 1 EV ved målingen af hvidbalance; når der optages i indstilling M, skal du justere eksponeringen, så eksponeringsindikatoren viser ±0 (0 Eksponeringsindikatoren).

Endnu en metode til måling af forudindstillet hvidbalance

For at komme i forudindstillet målingsindstilling (se ovenfor), efter du har valgt forudindstillet hvidbalance i informationsvisningen, skal du trykke på J i nogle få sekunder.

Grå karton

For mere nøjagtige resultater skal du måle hvidbalancen ved hjælp af et stykke almindeligt grå karton.

Kopiering af hvidbalance fra et billede

Følg trinene nedenfor for at kopiere en værdi for hvidbalancen fra et billede på hukommelseskortet.

  1. Vælg Forudindstillet manuelt.

    Markér Hvidbalance i optagemenuen, og tryk på 2 for at få vist indstillingerne for hvidbalance. Markér L Forudindstillet manuelt, og tryk på 2.

  2. Vælg Brug billede.

    Markér Brug billede, og tryk på 2.

  3. Vælg Vælg et billede.

    Markér Vælg et billede, og tryk på 2 (for at springe over de resterende trin og anvende det billede, der sidst blev valgt til forudindstillet hvidbalance, skal du vælge Dette billede).

  4. Vælg en mappe.

    Markér den mappe, der indeholder kildebilledet, og tryk på 2.

  5. Markér kildebilledet.

    Tryk på knappen X, og hold den nede for at få vist det markerede billede i fuldskærmsvisning.

  6. Kopiér hvidbalancen.

    Tryk på J for at indstille forudindstillet hvidbalance til hvidbalanceværdien for det markerede billede.