Hvidbalance
Hvidbalancen sikrer, at hvide genstande fremstår som hvide uanset farven på lyskilden. Standardindstillingen (j) anbefales ved de fleste lyskilder. Hvis de ønskede resultater ikke kan opnås med automatisk hvidbalance, skal du vælge en anden indstilling som beskrevet nedenfor.
Hvidbalance kan vælges ved hjælp af punkterne Hvidbalance i menuen i samt i optagemenuerne for billede og video (0 Hvidbalance, Hvidbalance, Hvidbalance).
Ved standardindstillingerne kan hvidbalancen også vælges ved at holde knappen Fn1 nede og dreje det primære kommandohjul (0 Funktionsknapperne (Fn1 og Fn2)).
Når der er valgt 4 (Auto), I (Lysstofrør), K (Vælg farvetemperatur) eller L (Forudindstillet manuelt), kan du vælge en underindstilling ved at holde knappen Fn1 nede og dreje det sekundære kommandohjul.
Indstilling | K * | Beskrivelse | ||
---|---|---|---|---|
4 | Auto | Hvidbalancen justeres automatisk for optimale resultater med de fleste lyskilder. Når der anvendes en ekstra flashenhed, justeres hvidbalancen i henhold til den belysning, flashen giver. | ||
Bev. far. fra hvi. lys (begr. va. far.) | 3500–8000 | Fjern varmt farveskær fra glødelampebelysning. | ||
Bevar samlet atmosfære | Bevar delvist varmt farveskær fra glødelampebelysning. | |||
Bevar farver fra varmt lys | Bevar varmt farveskær fra glødelampebelysning. | |||
D | Naturligt lys auto | 4500–8000 | Når kameraet anvendes i naturligt lys, giver denne indstilling farver, der er tættere på dem, som ses med det blotte øje. | |
H | Direkte sollys | 5200 | Anvendes med motiver, som er oplyst af direkte sollys. | |
G | Overskyet | 6000 | Anvendes i dagslys med overskyet himmel. | |
M | Skygge | 8000 | Anvendes i dagslys med motiver i skygge. | |
J | Glødelampe | 3000 | Anvendes under glødelampebelysning. | |
I | Lysstofrør | Anvendes under belysning af lysstofrør; vælg type af pære i henhold til lyskilden. | ||
Natriumdamplamper | 2700 | |||
Varmt, hvidt fluorescerende | 3000 | |||
Hvidt fluorescerende | 3700 | |||
Koldt, hvidt fluorescerende | 4200 | |||
Hvidt fluorescer. i dagslys | 5000 | |||
Fluorescerende i dagslys | 6500 | |||
Højtemp.-kviksølvdamp | 7200 | |||
5 | Flash | 5400 | Anvendes med studiestroboskoplys og andre store flashenheder. | |
K | Vælg farvetemperatur | 2500-10.000 | Vælg farvetemperatur på en liste med værdier eller ved at holde knappen Fn1 nede og dreje det sekundære kommandohjul. | |
L | Forudindstillet manuelt | — | Mål hvidbalancen for motivet eller lyskilden (tryk på knappen Fn1, og hold den nede for at komme i indstilling for direkte måling, 0 Forudindstillet manuelt), kopiér hvidbalancen fra et eksisterende billede, eller vælg den eksisterende værdi ved at holde knappen Fn1 nede og dreje det sekundære kommandohjul. |
Farvetemperatur. Alle tallene er omtrentlige og afspejler ikke finindstilling (hvis mulig).
D ("Naturligt lys auto")
D (Naturligt lys auto) giver muligvis ikke de ønskede resultater under kunstigt lys. Vælg 4 (Auto) eller en indstilling, der passer til lyskilden.
Belysning med studieflash
4 (Auto) giver muligvis ikke de ønskede resultater med store studieflashenheder. Anvend forudindstillet hvidbalance, eller sæt hvidbalance til 5 (Flash), og anvend finindstilling til at justere hvidbalancen.
Finindstilling af hvidbalance
Ved andre indstillinger end Vælg farvetemperatur kan hvidbalancen finindstilles ved hjælp af punkterne Hvidbalance i menuen i samt optagemenuerne for billede og video (0 Finindstilling af hvidbalance).
4 ("Auto")
Billedinformationen for billeder taget ved hjælp af automatisk hvidbalance opstiller farvetemperaturen valgt af kameraet på det tidspunkt, hvor billedet blev taget. Du kan anvende dette som reference ved valg af værdi for Vælg farvetemperatur. For at få vist optagedata under billedvisning skal du gå til Billedvisningsindstillinger i billedvisningsmenuen og vælge Optagedata.
Farvetemperatur
Den farve, der opfattes fra en lyskilde, varierer afhængigt af søgeren og andre forhold. Farvetemperaturen er et objektivt udtryk for en lyskildes farve, som defineres med henvisning til den temperatur, en genstand skulle opvarmes til for at udstråle lys med samme bølgelængde. Lyskilder med en farvetemperatur i omegnen af 5000–5500 K fremstår som hvide, mens lyskilder med en lavere farvetemperatur, f.eks. pærer i glødelamper fremstår let gule eller røde. Lyskilder med en højere farvetemperatur fremstår let blålige.
Generelt skal du vælge lavere værdier, hvis dine billeder har et rødt skær eller for bevidst at gøre farver koldere, og højere værdier, hvis dine billeder har et blåligt skær eller for bevidst at gøre farver varmere.