Knappen E (eksponeringskompensation)
I andre indstillinger end b kan eksponeringskompensation anvendes til at ændre eksponeringen fra den værdi, kameraet foreslår, så billederne gøres lysere eller mørkere. Vælg mellem værdier på –5 EV (undereksponering) og +5 EV (overeksponering) i trin på 1/3 EV (kun billeder; området for videoer er –3 til +3 EV). Generelt gør plusværdier motivet lysere, mens minusværdier gør det mørkere.
For at vælge en værdi for eksponeringskompensation skal du trykke på knappen E og dreje det primære kommandohjul, indtil den ønskede værdi vises.
Ved andre værdier end ±0,0 viser kameraet ikonet E (indstilling for video) eller ikonet E og eksponeringsindikatoren (stillfotografering), når du slipper knappen E. Den aktuelle værdi for eksponeringskompensation kan bekræftes ved at trykke på knappen E.
Den normale eksponering kan gendannes ved at indstille eksponeringskompensationen til ±0. Eksponeringskompensation nulstilles ikke, når kameraet slukkes.
Indstilling M
I indstilling M påvirker eksponeringskompensation kun eksponeringsindikatoren; lukkertid og blænde ændres ikke (ISO-følsomheden justeres dog i henhold til den valgte eksponeringskompensationsværdi, når automatisk ISO-følsomhedsstyring er aktiveret; 0 Auto ISO-følsomhedsstyring). Du kan få vist eksponeringsindikatoren og den aktuelle værdi for eksponeringskompensation ved at trykke på knappen E.
Flashfotografering
Når der anvendes ekstra flashenhed, påvirker eksponeringskompensation både flashniveau og eksponering, hvorved både hovedmotivets og baggrundens lysstyrke ændres. Brugerindstilling e3 (Eksponeringskomp. til flash) kan anvendes til kun at begrænse effekterne af eksponeringskompensationen på baggrunden.