Flashkompensation
Flashkompensation anvendes for at ændre flashudladningen med fra –3 EV til +1 EV i trin på 1/3 EV, hvilket ændrer hovedmotivets lysstyrke i forhold til baggrunden. Flashudladningen kan øges for at få hovedmotivet til at fremstå lysere eller sænkes for at undgå uønskede markeringer eller refleksioner. Generelt skal du anvende plusværdier til at gøre motivet lysere og minusværdier til at gøre det mørkere.
For at vælge en værdi for flashkompensation skal du anvende punktet Flashkompensation i billedoptagemenuen. Ved andre værdier end ±0,0 vises ikonet Y i visningen og på kontrolpanelet.
Den normale flashudladning kan gendannes ved at indstille flashkompensationen til ±0,0. Flashkompensationen nulstilles ikke, når kameraet slukkes.