Den sekundære vælger
Anvend den sekundære vælger som joystick til at vælge fokuspunkt, eller tryk midt på den for at låse fokus og/eller eksponering.
Valg af fokuspunkt
Anvend den sekundære vælger til at vælge fokuspunkt i optagevisningen. Valg af fokuspunkt er ikke tilgængeligt, når autopunkts-AF er valgt som indstilling af AF-metode (0 Indstilling af AF-metode).
AE-lås (autoeksponering)
Ved tryk midt på den sekundære vælger låser eksponeringen ved den aktuelle indstilling. AE-lås kan anvendes til at komponere billeder igen efter måling af et motiv, der ikke kommer til at være i det valgte fokuspunkt på det endelige billede, og er særligt effektiv ved spotmåling eller centervægtet lysmåling.
Fokuslås
Tryk midt på den sekundære vælger kan anvendes til at låse fokus på det aktuelle motiv, når AF-C er valgt som fokusindstilling. Ved anvendelse af fokuslås skal du vælge en anden indstilling af AF-metode end autopunkts-AF.
Låsning af fokus og eksponering
Følg nedenstående trin for at anvende fokus- og eksponeringslås.
-
Indstil fokus og eksponering.
Placér motivet i det valgte fokuspunkt, og tryk udløserknappen halvt ned for at indstille fokus og eksponering.
-
Lås fokus og eksponering.
Med udløserknappen trykket halvt ned skal du trykke midt på den sekundære vælger for at låse både fokus og eksponering (ikonet AE-L vises).
-
Komponér billedet igen, og optag.
Fokus forbliver låst mellem billeder, hvis du holder udløserknappen trykket halvt ned (AF-S) eller holder den sekundære vælgers midterknap nede, så der kan tages flere billeder i træk ved samme fokusindstilling.
Du må ikke ændre afstanden mellem kameraet og motivet, mens fokuslås anvendes. Hvis motivet bevæger sig, skal du fokusere igen ved den nye afstand.
AF-S
Når AF-S er valgt som fokusindstilling, låser fokus, mens udløserknappen trykkes halvt ned (fokus låser også, mens der trykkes midt på den sekundære vælger).
Anvendelse af udløserknappen som eksponeringslås
Hvis Til (tryk halvvejs ned) er valgt som brugerindstilling c1 (Udløserknap AE-L), låser eksponeringen, mens udløserknappen trykkes halvt ned.