Manuel fokus
Manuelt fokus er tilgængeligt for objektiver, der ikke understøtter autofokus (ikke-AF NIKKOR-objektiver), eller når autofokus ikke giver de ønskede resultater (0 Opnå gode resultater med autofokus).
AF-objektiver: Indstil objektivets knap til valg af fokusindstilling (hvis muligt) og kameraets fokusindstillingsvalger til M.
AF-objektiver
Anvend ikke AF-objektiver med objektivets fokusindstillingsvalger sat til M og kameraets knap til valg af fokusindstilling sat til AF. Manglende overholdelse af denne anvisning kan beskadige kameraet eller objektivet. Dette gælder ikke for AF-S-objektiver, der kan anvendes i indstilling M uden at indstille kameraets fokusindstillingsvalger på M.
Objektiver med manuelt fokus: Fokusér manuelt.
For at fokusere manuelt skal du justere objektivfokusringen, til motivet er i fokus. Der kan tages billeder på et hvilket som helst tidspunkt, selv når billedet ikke er i fokus.
Den elektroniske afstandsmåler (søgerfotografering)
Søgerens fokusindikator kan anvendes til at bekræfte, om motivet i det valgte fokuspunkt er i fokus (fokuspunktet kan vælges blandt hvilket som helst af de 51 punkter). Efter placering af motivet i det valgte fokuspunkt skal du trykke udløserknappen halvt ned og dreje objektivfokusringen, indtil fokusindikatoren (I) vises. Bemærk, at med de opstillede motiver i "Opnå gode resultater med autofokus" (0 Opnå gode resultater med autofokus) vises fokusindikatoren muligvis nogle gange, når motivet ikke er i fokus; bekræft fokus i søgeren, før du tager billedet. For information om anvendelse af den elektroniske afstandsmåler med ekstra AF-S-/AF-I-telekonvertere, se "AF-S/AF-I-telekonvertere" (0 AF-S/AF-I-telekonvertere).
AF-P-objektiver
Når der anvendes et AF-P-objektiv (0 Kompatible CPU-objektiver) i manuel fokusindstilling, blinker fokusindikatoren i søgeren (eller i Live View blinker fokuspunktet på skærmen) for at advare dig om, at hvis du bliver ved med at dreje fokusringen i den aktuelle retning, kommer motivet ikke til at være i fokus.
Fokusplanets placering
For at fastsætte afstanden mellem dit motiv og kameraet skal du måle fra fokusplanets markering (E) på kamerahuset. Afstanden mellem objektivfatningsplanet og fokusplanet er 46,5 mm.
Live View
Tryk på knappen X (T) for at zoome ind og opnå præcist fokus i Live View (0 Eksempelvisning af zoom i Live View).