Bracketing varierer automatisk eksponering, flashniveau, Aktiv D-Lighting (ADL) eller hvidbalance en anelse for hver optagelse og "bracketerer" den aktuelle værdi. Vælges i situationer, hvor det er vanskeligt at få de rette indstillinger, og der ikke er tid til at kontrollere resultaterne og justere indstillingerne for hvert billede eller til at eksperimentere med forskellige indstillinger til samme motiv.

Bracketing justeres ved hjælp af indstillingen Indst. af auto-bracketing i billedoptagemenuen, der indeholder følgende indstillinger:

  • AE- & flash-bracketing: Kameraet varierer eksponering og flashniveau over en serie af billeder (0 Eksponerings- og flash-bracketing). Bemærk, at flash-bracketing kun er tilgængelig i i-TTL og, hvis understøttet, flashstyringsindstillingerne for automatisk blænde (qA) (0 Flashstyringsindstilling).
  • AE-bracketing: Kameraet varierer eksponeringen over en serie af billeder.
  • Flash-bracketing: Kameraet varierer flashniveauet over en serie af billeder.
  • WB-bracketing: Kameraet opretter flere kopier af hvert billede, hver med forskellig hvidbalance (0 Hvidbalance-bracketing).
  • Aktiv D-Lighting-bracketing: Kameraet varierer Aktiv D-Lighting over en serie af billeder (0 Aktiv D-Lighting-bracketing).

Eksponerings- og flash-bracketing

Variér eksponering og/eller flashniveau over en serie af billeder.

Eksponering ændret med: 0 EV

Eksponering ændret med: –1 EV

Eksponering ændret med: +1 EV

  1. Vælg antal billeder.

    Drej det primære kommandohjul, mens du trykker på knappen BKT, for at vælge antal billeder i bracketing-sekvensen.

    Knappen BKT

    Primært kommandohjul

    1 Antal billeder
    2 Indikator for eksponerings- og flash-bracketing
    3 Resterende billeder/antal billeder

    Ved andre indstillinger end nul vises ikonet M på kontrolpanelet. D vises i søgeren, mens informationsvisningen giver dig en bracketing-indikator og et ikon, der viser bracketing-typen: v (eksponering og flash-bracketing), w (kun eksponerings-bracketing) eller x (kun flash-bracketing).

  2. Vælg en eksponeringsforøgelse.

    Mens du trykker på knappen BKT, skal du dreje det sekundære kommandohjul for at vælge eksponeringsforøgelsen.

    Knappen BKT

    Sekundært kommandohjul

    Eksponeringsforøgelse

    Ved standardindstillingerne kan størrelsen på den trinvise forøgelse vælges mellem 0,3 (1/3), 0,7 (2/3), 1, 2 og 3 EV. Bracketing-programmer med en trinforøgelse på 0,3 (1/3) EV er opstillet nedenfor.

    Informationsvisning Billedantal Bracketing-rækkefølge (EV-trin)
    0 0
    3 0/+0,3/+0,7
    3 0/-0,7/-0,3
    2 0/+0,3
    2 0/-0,3
    3 0/-0,3/+0,3
    5 0/–0,7/–0,3/+0,3/+0,7
    7 0/–1,0/–0,7/–0,3/+0,3/+0,7/+1,0
    9 0/–1,3/–1,0/–0,7/–0,3/+0,3/+0,7/+1,0/+1,3

    Bemærk, at det maksimale antal billeder for eksponeringstrin på 2 EV eller derover er 5; hvis der blev valgt en højere værdi i trin 1, indstilles antal billeder automatisk til 5.

  3. Komponér et billede, fokusér, og optag.

    Kameraet varierer eksponering og/eller flashniveau optagelse efter optagelse i henhold til det valgte bracketing-program. Ændringer af eksponering bliver lagt oven i dem lavet med eksponeringskompensation (0 Eksponeringskompensation).

    Der vises en indikator for bracketing-status, mens bracketing er slået til. Der forsvinder en del af indikatoren efter hvert billede.

    Antal billeder: 3; trin: 0,7

    Visning efter første billede

Live View

I Live View vises bracketing-indstillingerne på skærmen.

Se også

For information om:

  • Valg af størrelse på trin, se A > brugerindstilling b2 (EV-trin for eksp.kontrol, 0 EV-trin for eksp. kontrol).
  • Valg af rækkefølge for udførelse af bracketing, se A > brugerindstilling e5 (Bracketing-rækkefølge, 0 Bracketing-rækkefølge).
  • Valg af funktion for knappen BKT, se A > brugerindstilling f1 (Brugerd. knaptilknytning) > Knappen BKT + y (0 Brugerd. knaptilknytning).

Annullering af bracketing

For at annullere bracketing skal du trykke på knappen BKT og dreje det primære kommandohjul, indtil der ikke er flere billeder tilbage i bracketing-sekvensen, og bracketing-indikatorerne på kontrolpanelet og i søgeren er slukkede. Det program, der senest var aktivt, gendannes, næste gang bracketing aktiveres. Bracketing kan også annulleres ved at foretage to-knaps-nulstilling (0 To-knaps-nulstilling: Gendannelse af standardindstillinger), selvom bracketingprogrammet i dette tilfælde ikke gendannes, næste gang bracketing aktiveres.

Nul billeder

Live View-visningen viser "–/–", når der ikke resterer billeder i bracketing-sekvensen.

Eksponerings- og flash-bracketing

I kontinuerlige udløserindstillinger (0 Valg af udløserindstilling) sættes optagelsen på pause, efter der er blevet taget det antal billeder, som er angivet i bracketing-programmet. Optagelse genoptages, næste gang udløserknappen trykkes ned.

Hvis hukommelseskortet bliver fyldt, inden alle billeder i sekvensen er blevet taget, kan optagelse genoptages fra næste billede i sekvensen, efter at hukommelseskortet er blevet skiftet ud, eller billeder er blevet slettet for at skabe mere plads på kortet. Hvis kameraet slukkes, inden alle billeder i sekvensen er blevet taget, genoptages bracketing fra næste billede i sekvensen, når kameraet tændes.

Eksponerings-bracketing

Kameraet ændrer eksponeringen ved at variere lukkertid og blænde (indstilling P), blænde (indstilling S) eller lukkertid (indstillingerne A og M). Hvis Til er valgt for ISO-følsomhedsindstillinger > Auto ISO-følsomhedsstyring (0 Automatisk ISO-følsomhedsstyring) i indstillingerne P, S og A, varierer kameraet automatisk ISO-følsomheden for optimal eksponering, når grænserne for kameraets eksponeringssystem overskrides; i indstilling M anvender kameraet først auto ISO-følsomhedsstyring til at bringe eksponeringen tættest muligt på det optimale og derefter bracketeres denne eksponering ved at variere lukkertiden.

Hvidbalance-bracketing

Kameraet opretter flere kopier af hvert billede, hver med forskellig hvidbalance.

  1. Vælg antal billeder.

    Drej det primære kommandohjul, mens du trykker på knappen BKT, for at vælge antal billeder i bracketing-sekvensen.

    Knappen BKT

    Primært kommandohjul

    1 Antal billeder
    2 Indikator for WB-bracketing

    Ved andre indstillinger end nul vises M og D henholdsvis på kontrolpanelet og i søgeren; ikonet y og en bracketing-indikator vises i informationsvisningen.

  2. Vælg forøgelse af hvidbalance.

    Mens du trykker på knappen BKT, skal du dreje det sekundære kommandohjul for at vælge justeringen af hvidbalance. Hvert trin svarer omtrent til 5 mired.

    Knappen BKT

    Sekundært kommandohjul

    Forøgelse af hvidbalance

    Vælg mellem trin på 1 (5 mired), 2 (10 mired) eller 3 (15 mired). Højere B-værdier svarer til øgede mængder blåt, mens højere A-værdier svarer til øgede mængder gult (0 Finindstilling af hvidbalance). Bracketing-programmer med en forøgelse på 1 vises herunder.

    Informationsvisning Billedantal Forøgelse af hvidbalance Bracketing-rækkefølge
    2 1 B 0 / 1 B
    2 1 A 0 / 1 A
    3 1 A, 1 B 0 / 1 A / 1 B
  3. Komponér et billede, fokusér, og optag.

    Hvert billede behandles for at oprette det antal kopier, der er angivet i bracketing-programmet, og hver kopi får forskellig hvidbalance. Ændringer af hvidbalancen føjes til de hvidbalancejusteringer, der er foretaget med finindstilling af hvidbalance.

    Hvis antallet af billeder i bracketing-programmet er større end antallet af resterende billeder, blinker n på kontrolpanelet, et blinkende j-ikon vises i søgeren, og lukkerudløsning deaktiveres. Optagelse kan begynde, når et nyt hukommelseskort er isat.

Annullering af bracketing

For at annullere bracketing skal du trykke på knappen BKT og dreje det primære kommandohjul, indtil der ikke er flere billeder tilbage i bracketing-sekvensen, og bracketing-indikatorerne på kontrolpanelet og i søgeren er slukkede. Det program, der senest var aktivt, gendannes, næste gang bracketing aktiveres. Bracketing kan også annulleres ved at foretage to-knaps-nulstilling (0 To-knaps-nulstilling: Gendannelse af standardindstillinger), selvom bracketingprogrammet i dette tilfælde ikke gendannes, næste gang bracketing aktiveres.

Live View

I Live View vises bracketing-indstillingerne på skærmen.

Nul billeder

Live View-visningen viser "–/–", når der ikke resterer billeder i bracketing-sekvensen.

Hvidbalance-bracketing

Hvidbalance-bracketing er ikke tilgængelig ved billedkvaliteten NEF (RAW). Ved valg af en NEF (RAW)- eller NEF (RAW) + JPEG-indstilling annulleres hvidbalance-bracketing.

Hvidbalance-bracketing påvirker kun farvetemperaturen (den gule-blå akse i visningen af finindstilling af hvidbalance, 0 Finindstilling af hvidbalance). Ingen justeringer udføres på den grønne-lilla akse.

I selvudløserindstilling (0 Selvudløserindstilling (E)) oprettes det antal kopier, der er angivet i hvidbalanceprogrammet, hver gang lukkeren udløses, uafhængigt af indstillingen valgt for brugerindstilling c3 (Selvudløser) > Antal billeder (0 Selvudløser).

Hvis kameraet slukkes, mens hukommelseskortlampen er tændt, afbryder kameraet først strømmen, når alle billeder i sekvensen er blevet optaget.

Aktiv D-Lighting-bracketing

Kameraet varierer Aktiv D-Lighting over en serie af billeder.

  1. Vælg antal billeder.

    Drej det primære kommandohjul, mens du trykker på knappen BKT, for at vælge antal billeder i bracketing-sekvensen.

    Knappen BKT

    Primært kommandohjul

    1 Antal billeder
    2 Grad af Aktiv D-Lighting- bracketing

    Ved andre indstillinger end nul vises M og D henholdsvis på kontrolpanelet og i søgeren; ikonet z og bracketing-mængden vises i informationsvisningen.

    Vælg to billeder for at tage et billede med Aktiv D-Lighting slået fra og et andet ved den valgte værdi. Vælg 3–5 billeder for at tage en serie af billeder med Aktiv D-Lighting indstillet til Fra, Lav og Normal (tre billeder), Fra, Lav, Normal og Høj (fire billeder) eller Fra, Lav, Normal, Høj og Ekstra høj (fem billeder). Hvis du vælger mere end to billeder, skal du fortsætte til trin 3.

  2. Vælg Aktiv D-Lighting.

    Mens du holder knappen BKT nede, skal du dreje det sekundære kommandohjul for at vælge Aktiv D-Lighting.

    Knappen BKT

    Sekundært kommandohjul

    Aktiv D-Lighting vises i informationsvisningen og på kontrolpanelet.

    Aktiv D-Lighting Informationsvisning Kontrolpanelvisning
    Y Auto
    R Lav
    Q Normal
    P Høj
    Z Ekstra høj
  3. Komponér et billede, fokusér, og optag.

    Kameraet varierer Aktiv D-Lighting for hvert billede i henhold til det valgte bracketing-program. Der vises en indikator for bracketing-status, mens bracketing er slået til. Der forsvinder en del af indikatoren efter hvert billede.

    Antal billeder: 3

    Visning efter første billede

Live View

I Live View vises bracketing-indstillingerne på skærmen.

Annullering af bracketing

For at annullere bracketing skal du trykke på knappen BKT, og dreje det primære kommandohjul, indtil der ikke er flere billeder tilbage i bracketing-sekvensen, og bracketing-indikatorerne på kontrolpanelet og i søgeren er slukkede. Det program, der senest var aktivt, gendannes, næste gang bracketing aktiveres. Bracketing kan også annulleres ved at foretage to-knaps-nulstilling (0 To-knaps-nulstilling: Gendannelse af standardindstillinger), selvom bracketingprogrammet i dette tilfælde ikke gendannes, næste gang bracketing aktiveres.

Nul billeder

Live View-visningen viser "–/–", når der ikke resterer billeder i bracketing-sekvensen.

Aktiv D-Lighting-bracketing

I kontinuerlige udløserindstillinger (0 Valg af udløserindstilling) sættes optagelsen på pause, efter der er blevet taget det antal billeder, som er angivet i bracketing-programmet. Optagelse genoptages, næste gang udløserknappen trykkes ned.

Hvis hukommelseskortet bliver fyldt, inden alle billeder i sekvensen er blevet taget, kan optagelse genoptages fra næste billede i sekvensen, efter at hukommelseskortet er blevet skiftet ud, eller billeder er blevet slettet for at skabe mere plads på kortet. Hvis kameraet slukkes, inden alle billeder i sekvensen er blevet taget, genoptages bracketing fra næste billede i sekvensen, når kameraet tændes.