Når der er monteret en SB-5000 på kameraets tilbehørssko som masterflash for radiobølgestyret flashstyring, kan kompatible fjernbetjente flashenheder kontrolleres af radiosignaler (radiobølgestyret AWL) fra en trådløs fjernbetjening af typen WR-R10.

Etablering af trådløs forbindelse

Før du anvender radiobølgestyret AWL, skal du etablere en trådløs forbindelse mellem WR-R10 og de fjernbetjente flashenheder.

WR-R10

Sørg for at opdatere firmwaren til WR-R10 til den seneste version; for information om firmwareopdateringer, se Nikons hjemmeside for dit område.

  1. C: Tilslut WR-R10.

    Tilslut WR-R10 til kameraet. For yderligere information, se dokumentationen, der følger med WR-R10.

  2. C: Vælg kanal.

    Indstil WR-R10-kanalvælgeren til den ønskede kanal.

  3. C: Vælg forbindelsesindstilling.

    Vælg Indst. for trådløs fjernbetj. (WR) > Forbindelsesindstilling i opsætningsmenuen (0 Indst. for trådløs fjernbetj. (WR)), og vælg mellem følgende indstillinger:

    • Parring: Kæd de fjernbetjente flashenheder sammen med WR-R10.
    • PIN-kode: Forbind kameraet og de fjernbetjente flashenheder ved hjælp af en firecifret PIN-kode.

  4. f: Etablér en trådløs forbindelse.

    Indstil de fjernbetjente flashenheder til fjernbetjeningsindstilling for radiobølgestyret AWL, og indstil enhederne til den kanal, du valgte i trin 2, og kæd derefter hver af de fjernbetjente flashenheder sammen med WR-R10 i henhold til indstillingen valgt i trin 3:

    • Parring: Påbegynd sammenkædning på den fjernbetjente enhed, og tryk på parringsknappen på WR-R10. Parringen er fuldført, når lamperne LINK på WR-R10 og flashenheden blinker orange og grønt; når først der er etableret forbindelse, lyser lampen LINK på den fjernbetjente flashenhed grønt.
    • PIN-kode: Anvend knapperne på den fjernbetjente flashenhed til at indtaste den PIN-kode, du valgte i trin 3. Lampen LINK på den fjernbetjente enhed lyser grønt, når der er etableret forbindelse.

Genetablering af forbindelse

Så længe kanal, forbindelsesindstilling og andre indstillinger forbliver de samme, tilslutter WR-R10 automatisk til tidligere sammenkædede flashenheder, når du vælger fjernbetjeningsindstilling, og trin 2–4 kan udelades. Lampen LINK på flashenheden lyser grønt, når der er etableret forbindelse.

Optagelse af billeder

Indstillingerne for de fjernbetjente enheder skal justeres med knapperne på hver enhed. Se brugervejledningerne til flashenhederne for yderligere information.

  1. C: Justér indstillingerne for masterflashen.

    Ved hjælp af knapperne på masterflashen, skal du vælge flashindstilling og flashniveau for masterflashen.

  2. C: Justér indstillingerne for de fjernbetjente flashenheder.

    Ved hjælp af knapperne på masterflashen, skal du vælge flashindstilling og flashniveau for de fjernbetjente flashenheder i hver gruppe.

  3. f: Gruppér de fjernbetjente flashenheder.

    Vælg en gruppe (A–F) til hver af de fjernbetjente flashenheder. Masterflashen kan styre op til 18 flashenheder i en hvilken som helst kombination.

  4. C/f: Komponér billedet.

    Komponér billedet, og opstil flashenhederne. Se dokumentationen, der følger med flashenhederne for yderligere information. Når du har opstillet flashenhederne, skal du teste alle flashenheder for at sikre, at de fungerer.

  5. C/f: Tag billeder.

    Flashindikatoren lyser i kameraets søger eller flashinformationsvisningen, når alle flashenheder er klar.

    Du kan også få vist status for de radiobølgestyrede flashenheder ved at trykke på knappen i i flashinformationsvisningen.

Flashkompensation

Flashkompensationsværdien valgt med knappen M (Y) og det sekundære kommandohjul føjes til flashkompensationsværdierne valgt i menuen for indstillinger for trådløs flash. Ikonerne Y vises på kontrolpanelet og i søgeren, når der er valgt en anden flashkompensationsværdi end ±0 for masterflashen eller de fjernbetjente flashenheder i indstillingerne TTL eller qA.