Variér eksponering, flashniveau, aktiv D-Lighting (ADL) eller hvidbalance en anelse for hvert billede, så den aktuelle værdi "bracketeres". Bracketing kan anvendes i situationer, hvor det er vanskeligt at få de rette indstillinger, og der ikke er tid til at kontrollere resultatet og justere indstillingerne for hvert billede eller til at eksperimentere med forskellige indstillinger til samme motiv. Du kan vælge mellem følgende indstillinger:

  • Indst. af auto-bracketing: Vælg den eller de indstillinger, der bracketeres, når auto-bracketing er aktiv. Vælg AE- & flash-bracketing for at udføre bracketing af både eksponerings- og flashniveau, AE-bracketing for kun at foretage bracketing af eksponering, Flash-bracketing for kun at udføre bracketing af flashniveau, WB-bracketing for at udføre bracketing af hvidbalance eller Aktiv D-Lighting-bracketing for at udføre bracketing ved hjælp af Aktiv D-Lighting.
  • Antal billeder: Vælg antal billeder i bracketing-sekvensen.
  • Trin: Vælg den grad, som de valgte indstillinger varieres med ved hvert billede (Aktiv D-Lighting-bracketing undtaget).
  • Mængde: Vælg, hvordan Aktiv D-Lighting varieres ved hvert billede (kun Aktiv D-Lighting-bracketing).

Eksponerings- og flash-bracketing

Variér eksponering og/eller flashniveau over en serie af billeder.

Eksponering ændret med: 0 EV

Eksponering ændret med: -1 EV

Eksponering ændret med: +1 EV

  1. Vælg bracketing-type.

    Vælg en indstilling for Indst. af auto-bracketing. Vælg AE- & flash-bracketing for at variere både eksponering og flashniveau, vælg AE-bracketing for kun at variere eksponering, eller vælg Flash-bracketing for kun at variere flashniveau. Bemærk, at flash-bracketing kun er tilgængelig i i-TTL og, hvis understøttet, flashstyringsindstillinger med automatisk blænde (qA) (0 Nikon Creative Lighting System).

  2. Vælg antal billeder.

    Markér Antal billeder, og tryk på 4 eller 2 for at vælge antal billeder i bracketing-sekvensen.

    Ved andre indstillinger end 0F ses et bracketing-ikon i visningen.

  3. Vælg et bracketing-trin.

    Markér Trin, og tryk på 4 eller 2 for at vælge bracketing-trin. Ved standardindstillingerne kan størrelsen på den trinvise forøgelse vælges mellem 0,3 (1/3), 0,7 (2/3), 1, 2 og 3 EV. Bracketing-programmer med en trinforøgelse på 0,3 (1/3) EV er opstillet nedenfor.

    "Antal billeder" Bracketing-indikator Billedantal Bracketing-rækkefølge (EV-trin)
    0F 0 0
    +3F 3 0/+0,3/+0,7
    −3F 3 0/-0,7/-0,3
    +2F 2 0/+0,3
    −2F 2 0/-0,3
    3F 3 0/-0,3/+0,3
    5F 5 0/–0,7/–0,3/+0,3/+0,7
    7F 7 0/–1,0/–0,7/–0,3/+0,3/+0,7/+1,0
    9F 9 0/–1,3/–1,0/–0,7/–0,3/+0,3/+0,7/+1,0/+1,3

    Bemærk, at det maksimale antal billeder for eksponeringstrin på 2 EV eller derover er 5; hvis der blev valgt en højere værdi i trin 2, indstilles antal billeder automatisk til 5.

  4. Komponér et billede, fokusér og optag.

    Kameraet varierer eksponering og/eller flashniveau billede efter billede i henhold til det valgte bracketing-program; de ændrede værdier for lukkertid og blænde ses i visningen. Ændringer af eksponering bliver lagt oven i dem lavet med eksponeringskompensation.

    Mens bracketing er aktiveret, viser visningen et bracketing-ikon, en bracketing-statusindikator samt antal resterende billeder i bracketing-sekvensen. Efter hvert billede forsvinder der et segment fra indikatoren, og antal resterende billeder reduceres med et.

    Antal billeder: 3; forøgelse: 0,7

    Visning efter første billede

Annullering af bracketing

For at annullere bracketing skal du vælge 0F for Antal billeder.

Eksponerings- og flash-bracketing

I kontinuerlige udløserindstillinger sættes optagelse på pause, når det angivne antal billeder i bracketing-programmet er taget. Optagelse genoptages, næste gang udløserknappen trykkes ned.

Hvis hukommelseskortet bliver fyldt, inden alle billeder i sekvensen er blevet taget, kan optagelse genoptages fra næste billede i sekvensen, efter at hukommelseskortet er blevet skiftet ud, eller billeder er blevet slettet for at skabe mere plads på kortet. Hvis kameraet slukkes, inden alle billeder i sekvensen er blevet taget, genoptages bracketing fra næste billede i sekvensen, når kameraet tændes.

Eksponerings-bracketing

Kameraet ændrer eksponeringen ved at variere lukkertid og blænde (indstilling P), blænde (indstilling S) eller lukkertid (indstillingerne A og M). Hvis Til er valgt for ISO-følsomhedsindstillinger > Auto ISO-følsomhedsstyring i indstillingerne P, S og A varierer kameraet automatisk ISO-følsomheden for optimal eksponering, når grænserne for kameraets lysmålingssystem overskrides; i indstilling M anvender kameraet først auto ISO-følsomhedsstyring for at bringe eksponeringen så tæt på det optimale som muligt og bracketerer derefter denne eksponering ved at variere lukkertiden. Brugerindstilling e6 (Auto-bracketing (indstill. M)) kan anvendes til at ændre kameraets udførelse af eksponerings- og flash-bracketing i indstilling M: ved at variere flashniveauet sammen med lukkertiden og/eller blænden eller ved at variere flashniveauet alene.

Hvidbalance-bracketing

Kameraet opretter flere kopier af hvert billede, hver med forskellig hvidbalance.

  1. Vælg WB-bracketing.

    Vælg WB-bracketing for Indst. af auto-bracketing.

  2. Vælg antal billeder.

    Markér Antal billeder, og tryk på 4 eller 2 for at vælge antal billeder i bracketing-sekvensen.

    Ved andre indstillinger end 0F ses et bracketing-ikon i visningen.

  3. Vælg et bracketing-trin.

    Markér Trin, og tryk på 4 eller 2 for at vælge bracketing-trin. Hver forøgelse svarer groft sagt til 5 mired. Vælg mellem forøgelser på 1 (5 mired), 2 (10 mired) eller 3 (15 mired). Højere B-værdier svarer til en øget mængde blå, højere A-værdier svarer til en øget mængde gul. Bracketing-programmer med en forøgelse på 1 vises herunder.

    "Antal billeder" Bracketing-indikator Billedantal Trin Bracketing-rækkefølge
    0F 0 1 0
    B3F 3 1B 0/B1/B2
    A3F 3 1A 0/A2/A1
    B2F 2 1B 0/B1
    A2F 2 1A 0/A1
    3F 3 1A, 1B 0/A1/B1
    5F 5 0/A2/A1/B1/B2
    7F 7 0/A2/A1/B1/B2/
    9F 9 0 × 1080; A3, A2, A1, B1, B2, B3, B4
  4. Komponér et billede, fokusér og optag.

    Hvert billede behandles for at oprette det antal kopier, der er angivet i bracketing-programmet, og hver kopi får forskellig hvidbalance. Ændringer af hvidbalancen føjes til de hvidbalancejusteringer, der er foretaget med finindstilling af hvidbalance.

    Hvis antal billeder i bracketing-programmet er større end antal resterende billeder, deaktiveres lukkerudløsningen. Optagelse kan begynde, når et nyt hukommelseskort er isat.

Annullering af bracketing

For at annullere bracketing skal du vælge 0F for Antal billeder.

Hvidbalance-bracketing

Hvidbalance-bracketing er ikke tilgængelig ved billedkvaliteten NEF (RAW). Valg af en indstilling af typen NEF (RAW) eller NEF (RAW) + JPEG annullerer hvidbalance-bracketing.

Hvidbalance-bracketing påvirker kun farvetemperaturen (den gule-blå akse i visningen af finindstilling af hvidbalance). Ingen justeringer udføres på den grønne-lilla akse.

I selvudløserindstilling oprettes det antal kopier, der er angivet i bracketing-programmet, hver gang lukkeren udløses, uafhængigt af indstillingen valgt for brugerindstilling c2 (Selvudløser) > Antal billeder.

Hvis kameraet slukkes, mens hukommelseskortlampen er tændt, afbryder kameraet først strømmen, når alle billeder i sekvensen er blevet optaget.

Aktiv D-Lighting-bracketing

Kameraet varierer Aktiv D-Lighting over en serie af billeder.

  1. Vælg Aktiv D-Lighting-bracketing.

    Vælg Aktiv D-Lighting-bracketing for Indst. af auto-bracketing.

  2. Vælg antal billeder.

    Markér Antal billeder, og tryk på 4 eller 2 for at vælge antal billeder i bracketing-sekvensen. Vælg to billeder for at tage et billede med Aktiv D-Lighting slået fra, og et andet ved værdien valgt i trin 3. Vælg tre til fem billeder for at tage en serie af billeder med Aktiv D-Lighting indstillet til Fra, Lav og Normal (tre billeder), Fra, Lav, Normal og Høj (fire billeder) eller Fra, Lav, Normal, Høj og Ekstra høj (fem billeder). Hvis du vælger mere end to billeder, skal du fortsætte til trin 4.

    Ved andre indstillinger end 0F ses et bracketing-ikon i visningen.

  3. Vælg en værdi for Aktiv D-Lighting.

    Markér Mængde, og tryk på 4 eller 2 for at vælge en indstilling. Den valgte indstilling anvendes, når 2F er valgt for Antal billeder.

    Mængde Bracketing-rækkefølge
    OFF L Fra/Lav
    OFF N Fra/Normal
    OFF H Fra/Høj
    OFF H+ Fra/Ekstra høj
    OFF AUTO Fra/Auto
  4. Komponér et billede, fokusér og optag.

    Kameraet varierer Aktiv D-Lighting for hvert billede i henhold til det valgte bracketing-program.

    Mens bracketing er aktiveret, viser visningen et ikon for Aktiv D-Lighting-bracketing samt antal resterende billeder i bracketing-sekvensen. Efter hvert billede reduceres antal resterende billeder med et.

Annullering af bracketing

For at annullere bracketing skal du vælge 0F for Antal billeder.

Aktiv D-Lighting-bracketing

I kontinuerlige udløserindstillinger sættes optagelse på pause, når det angivne antal billeder i bracketing-programmet er taget. Optagelse genoptages, næste gang udløserknappen trykkes ned.

Hvis hukommelseskortet bliver fyldt, inden alle billeder i sekvensen er blevet taget, kan optagelse genoptages fra næste billede i sekvensen, efter at hukommelseskortet er blevet skiftet ud, eller billeder er blevet slettet for at skabe mere plads på kortet. Hvis kameraet slukkes, inden alle billeder i sekvensen er blevet taget, genoptages bracketing fra næste billede i sekvensen, når kameraet tændes.