Tag billeder ved det valgte interval, indtil det angivne antal billeder er blevet optaget. Vælg en anden udløserindstilling end Selvudløser (E) ved anvendelse af intervaltimer.

Ved valg af Intervaloptagelse vises nedenstående indstillinger.

  • Start: Start intervaloptagelse, enten efter 3 sek. (Nu valgt for Vælg startdato/-tid) eller på en valgt dato og tid (Vælg dato/tid). Optagelsen fortsætter ved det valgte interval, indtil alle billeder er taget.
  • Vælg startdato/-tid: Vælg en startindstilling. For at starte optagelsen straks skal du vælge Nu. For at starte optagelsen på en valgt dato og tid skal du vælge Vælg dato/tid.
  • Interval: Vælg interval (timer, minutter og sekunder) mellem billederne.
  • Intervaller × billeder/interval: Vælg antal intervaller og antal billeder pr. interval.
  • Udjævning af eksponering: Valg af Til gør det muligt for kameraet at justere eksponeringen, så den passer til det forrige billede i andre indstillinger end M (bemærk, at udjævning af eksponering kun træder i kraft i indstillingen M, hvis auto ISO-følsomhedsstyring er slået til). Store ændringer i motivets lysstyrke under optagelsen kan medføre synlige variationer i eksponering, hvorfor det kan være nødvendigt at forkorte intervallet mellem billeder.
  • Lydløs fotografering: Vælg Til for at slå lukkerlyden fra under optagelse.
  • Intervalprioritet: Vælg Til for at sikre, at billederne taget i indstillingerne P og A tages ved det valgte interval, og vælg Fra for at sikre, at billederne har den korrekte eksponering. Hvis Til er valgt, skal du kontrollere, at mindste lukkertid valgt for ISO-følsomhedsindstillinger > Auto ISO-følsomhedsstyring i billedoptagemenuen er kortere end intervallet, og at Udløser er valgt for brugerindstilling a1(Valg af AF-C-prioritering) eller brugerindstilling a2 (Valg af AF-S-prioritering) i henhold til den aktuelt valgte fokusindstilling.
  • Start-lagermappe: Markér indstillinger, og tryk på 2 for at vælge eller fravælge. Vælg Ny mappe for at oprette en ny mappe for hver ny sekvens, og vælg Nulstil filnummerering for at nulstille filnummereringen til 0001, når der oprettes en ny mappe.

Intervaloptagelse

Før optagelse

Før du påbegynder intervaloptagelse skal du tage et testbillede ved de aktuelle indstillinger og kontrollere resultatet. Før du vælger et starttidspunkt, skal du vælge Tidszone og dato i opsætningsmenuen og sørge for, at kameraets ur er indstillet til det korrekte tidspunkt og den korrekte dato. For at sikre, at optagelsen ikke afbrydes, skal du sørge for, at kameraets batteri er fuldt opladet. Hvis du er i tvivl, skal du oplade batteriet før brug eller anvende en lysnetadapter og et stik til lysnetadapter (forhandles separat).

  1. Vælg Intervaloptagelse.

    Markér Intervaloptagelse i billedoptagemenuen, og tryk på 2.

    Indstillingerne for intervaloptagelse vises.

  2. Justér indstillingerne for intervaloptagelse.

    Justér følgende indstillinger:

    • Vælg startdato/-tid: Vælg startdato og tid.

      Markér Vælg startdato/-tid, og tryk på 2.

      Markér en indstilling, og tryk på J.

      For at starte optagelsen straks skal du vælge Nu. For at starte optagelsen på en valgt dato og tid skal du vælge Vælg dato/tid, derefter vælge dato og tid og trykke på J.

    • Interval: Vælg intervallet i timer, minutter og sekunder.

      Markér Interval, og tryk på 2.

      Markér et interval, og tryk på J.

    • Intervaller × billeder/interval: Vælg antal intervaller og antal billeder pr. interval.

      Markér Intervaller × billeder/interval, og tryk på 2.

      Vælg antal intervaller og billeder/interval, og tryk på J.

      I udløserindstillingen Enkeltbillede tages billederne for hvert interval ved hastigheden valgt for brugerindstilling d1 (Optagehast. for CL-indst.). Når lydløs fotografering er aktiveret, er antal billeder pr. interval fastsat til ét.

    • Udjævning af eksponering: Aktivér eller deaktivér udjævning af eksponering.

      Markér Udjævning af eksponering, og tryk på 2.

      Markér en indstilling, og tryk på J.

    • Lydløs fotografering: Aktivér eller deaktivér lydløs fotografering.

      Markér Lydløs fotografering, og tryk på 2.

      Markér en indstilling, og tryk på J.

    • Intervalprioritet: Aktivér eller deaktivér Intervalprioritet.

      Markér Intervalprioritet, og tryk på 2.

      Markér en indstilling, og tryk på J.

    • Start-lagermappe: Vælg indstillinger for startmappe.

      Markér Start-lagermappe, og tryk på 2.

      Markér indstillingerne, og tryk på 2 for at vælge eller fravælge; tryk på J for at fortsætte.

  3. Start optagelse.

    Markér Start, og tryk på J. Den første serie billeder tages på det angivne starttidspunkt eller efter omtrent 3 sek., hvis Nu blev valgt for Vælg startdato/-tid i trin 2. Visningen slukker under optagelse; optagelsen fortsætter ved det valgte interval, indtil alle billeder er blevet taget.

Under optagelse

Under intervaloptagelse blinker hukommelseskortlampen.

Hvis visningen tændes ved at trykke udløserknappen halvt ned, vises meddelelsen "Intervaloptagelse", og ikonet Q blinker. Indstillingerne kan justeres, menuerne anvendes og billederne vises, mens intervaloptagelse er i gang. Visningen slukker automatisk kort før hvert interval. Bemærk, at ændring af kameraindstillingerne, mens intervaltimeren er aktiv, kan få optagelsen til at slutte.

Pause under intervaloptagelse

Intervaloptagelse kan sættes på pause ved at trykke på J (Nu valgt for Vælg startdato/-tid) eller ved at vælge Pause i intervaltimermenuen (Vælg dato/tid valgt for Vælg startdato/-tid).

Genoptagelse af intervaloptagelse

For at genoptage optagelsen straks skal du vælge Genstart.

Markér Genstart, og tryk på J.

For at genoptage optagelsen på et angivet tidspunkt:

I intervaltimermenuen skal du markere Vælg dato/tid og trykke på 2.

Vælg en startdato og tid, og tryk på J.

Markér Genstart, og tryk på J.

Afslutning af intervaloptagelse

For at afslutte intervaloptagelse, før alle billeder er taget, skal du vælge Fra i intervaltimermenuen.

Intet billede

Billederne tages ikke ved det valgte interval, hvis det aktuelle interval slutter, før billedet eller billederne for det forrige interval er blevet taget, hukommelseskortet er fuldt, eller AF-S er valgt, og kameraet er ude af stand til at fokusere (bemærk, at kameraet fokuserer før hvert billede). Hvis Fra er valgt for Intervalprioritet i autofokusindstilling, genoptages optagelsen ved næste interval.

Mangler hukommelse

Hvis hukommelseskortet er fuldt, forbliver intervaltimeren aktiv, men der tages ikke nogen billeder. Genoptag optagelse efter sletning af nogle billeder eller efter slukning af kameraet og isætning af et andet hukommelseskort.

Intervaloptagelse

Vælg et længere interval end den tid, der kræves for at tage det valgte antal billeder, og, hvis du anvender flash, den tid, der kræves for opladning af flashen. Hvis intervallet er for kort, bliver antal optagede billeder muligvis mindre end det samlede antal opstillet i trin 2 (antal intervaller ganget med antal billeder pr. interval), eller flashen kan gå af ved mindre end den nødvendige mængde strøm for fuld eksponering. Intervaloptagelse starter ikke, hvis intervallet er indstillet til 00:00’0.5”, og både Lydløs fotografering og Intervalprioritet er aktiverede. Intervaloptagelse kan ikke kombineres med visse kamerafunktioner, herunder optagelse af video, time-lapse-videoer, langtidseksponeringer (fotografering med bulb eller langtidseksponering), multieksponering, HDR (high dynamic range) og fokusskift. Bemærk, at idet lukkertid, billedhastighed og tiden påkrævet for at optage billeder kan variere fra et interval til det næste, kan tiden fra slutningen af ét interval til begyndelsen af det næste variere. Hvis optagelse ikke kan fortsætte, eller ændringer ikke kan anvendes ved de aktuelle indstillinger (hvis eksempelvis lukkertiden Bulb eller Time (Langtidseksponering) aktuelt er valgt i indstilling M, intervallet er nul, eller starttidspunktet er om mindre end ét minut), vises der en advarsel.

Intervaloptagelse sættes på pause, når Selvudløser (E) er valgt som udløserindstilling, eller hvis kameraet slukkes og derefter tændes igen (når kameraet er slukket, kan du udskifte batterier og hukommelseskort uden at afslutte intervaloptagelse). Intervaltimerindstillingerne påvirkes ikke, når optagelsen sættes på pause.

Udløserindstilling

Uanset den valgte udløserindstilling tager kameraet det angivne antal billeder ved hvert interval.

Bracketing

Justér bracketing-indstillingerne før intervaloptagelse. Hvis eksponering, flash eller Aktiv D-Lighting-bracketing er aktive, når intervaloptagelse er i gang, tager kameraet det antal billeder, der er i bracketing-programmet i hvert interval, uanset hvor mange billeder, der er angivet i intervaloptagelsesmenuen. Hvis hvidbalance-bracketing er aktiv, når intervaloptagelse er i gang, tager kameraet ét billede i hvert interval og behandler det for at oprette det antal kopier, der er angivet i bracketing-programmet. Bemærk, at bracketing ikke kan anvendes under intervaloptagelse, når Til er valgt for Intervalprioritet.

Lydløs fotografering

Valg af Til for Lydløs fotografering deaktiverer visse kamerafunktioner, herunder:

  • ISO-følsomheder på Høj 0,3 til Høj 2
  • Flashfotografering
  • Støjreduktion ved langtidseksponering
  • Reduktion af støjstriber