Kameraet tager automatisk billeder ved de valgte intervaller for at oprette en intervaloptagelsesstumfilm med den billedstørrelse, billedhastighed, videokvalitet og det billedområde, der aktuelt er valgt i videooptagemenuen. Tidsforskudt optagelse er tilgængelig i indstillingerne i, j, P, S, A, M og MOTIVTYPE.

Optagelse af time-lapse-videoer

Før optagelse

Før du optager en time-lapse-video, skal du tage et testbillede ved de aktuelle indstillinger og få vist resultaterne på skærmen (time-lapse-videoer optages med Beskær video; anvend Live View, så du kan kontrollere kompositionen). For ensartede farver skal du vælge en anden indstilling for hvidbalance end auto (0 Hvidbalance). Når indstillingerne er som ønsket, skal du fjerne gummiøjekoppen og dække søgeren til med det medfølgende øjestykkedæksel for at forhindre, at lys, der kommer ind gennem søgeren, påvirker billeder og eksponering.

Det anbefales at anvende stativ. Montér kameraet på et stativ, før optagelsen begynder. For at sikre, at optagelsen ikke afbrydes, skal du anvende en ekstra lysnetadapter og stik til lysnetadapter eller et fuldt opladet batteri.

  1. Vælg Time-lapse-video.

    Markér Time-lapse-video i videooptagemenuen, og tryk på 2 for at få vist indstillingerne for time-lapse-video.

  2. Justér indstillingerne for time-lapse-video.

    Vælg interval, samlet optagetid og indstilling for udjævning af eksponering.

    • For at vælge interval mellem billeder:

      Markér Interval, og tryk på 2.

      Vælg et længere interval end den langsomst ventede lukkertid (minutter og sekunder), og tryk på J.

    • For at vælge den samlede optagetid:

      Markér Optagetid, og tryk på 2.

      Vælg optagetid (op til 7 timer og 59 minutter), og tryk på J.

    • For at aktivere eller deaktivere udjævning af eksponering:

      Markér Udjævning af eksponering, og tryk på 2.

      Markér en indstilling, og tryk på J.

  3. Begynd at optage.

    Markér Start, og tryk på J. Optagelsen begynder efter omkring 3 sek. Kameraet tager billeder ved det interval, der er valgt for den valgte optagetid. Når time-lapse-videoerne er færdige, optages de over på hukommelseskortet.

3840 × 2160

Hvis der er valgt en indstilling med billedstørrelsen 3840 × 2160 for Billedstr./billedhastighed i videooptagemenuen, vises indikatoren for 1,3× DX-beskæring og 1,3× DX-beskæring i søgeren; drej Live View-vælgeren hen på 1, og komponér billedet i Live View.

Afslutning af optagelse

For at afslutte optagelsen, før alle billeder er taget, skal du markere Fra i menuen for time-lapse-video og trykke på J eller trykke på J mellem billederne eller straks efter optagelsen af et billede. Der oprettes en video ud fra billederne taget, før optagelsen sluttede. Bemærk, at optagelsen slutter, og der optages ingen video, hvis strømkilden fjernes eller frakobles, eller hvis hukommelseskortet skubbes ud.

Intet billede

Kameraet springer det aktuelle billede over, hvis det ikke kan fokusere ved hjælp af single autofokus (AF-S eller single autofokus valgt for AF-A) eller med Fokus valgt for brugerindstilling a1 (Valg af AF-C-prioritering) i AF-C (bemærk, at kameraet fokuserer igen før hvert billede). Optagelsen genoptages ved næste billede.

Time-lapse-videoer

Time-lapse er ikke tilgængelig under Live View eller optagelse af video, ved lukkertiden A eller %, i specialeffekt-indstilling, eller når selvudløser, bracketing (0 Indst. af auto-bracketing), High Dynamic Range (HDR, 0 HDR (high dynamic range)), multieksponering (0 Multieksponering), eller intervaloptagelse (0 Intervaloptagelse) er aktiv. Bemærk, at idet lukkertiden og den tid, det tager at optage billedet over på hukommelseskortet, kan variere fra billede til billede, kan intervallet mellem et billede, der optages, og starten på det næste billede variere. Optagelsen starter ikke, hvis der ikke kan optages en time-lapse-video ved de aktuelle indstillinger (hvis hukommelseskortet eksempelvis er fuldt, hvis intervallet eller optagetiden er nul, eller intervallet er længere end optagetiden).

Optagelsen kan slutte, hvis kameraets knapper anvendes, indstillingerne ændres, eller HDMI-kablet tilsluttes. Der oprettes en video ud fra billederne taget, før optagelsen sluttede. For at afslutte optagelsen og optage et billede skal du trykke udløserknappen helt ned.

Beregning af længde på den endelige video

Det samlede antal billeder i den endelige video kan beregnes ved at dividere optagetiden med intervallet og runde op. Længden på den endelige video kan derefter beregnes ved at dividere antal billeder med billedhastigheden valgt for Billedstr./billedhastighed i videooptagemenuen (0 Billedstr./billedhastighed). Eksempelvis er en video med 48 billeder optaget ved 1920 × 1080; 24p omkring to sekunder lang. Den maksimale længde for time-lapse-videoer er 20 minutter.

1 Optaget længde/maksimal længde
2 Indikator for hukommelseskort
3 Billedstr./billedhastighed

Flashfotografering

For at anvende flash under time-lapse-optagelse skal du vælge indstilling P, S, A eller M og trykke på knappen M (Y) for at hæve flashen, før optagelsen begynder.

Under optagelse

Under optagelse lyser hukommelseskortlampen, og indikatoren for time-lapse-optagelse vises på kontrolpanelet. Den resterende tid (i timer og minutter) vises i lukkertidsvisningen lige før optagelse af hvert billede. På andre tidspunkter kan du få vist den resterende tid ved at trykke udløserknappen halvt ned. Uanset indstillingen valgt for brugerindstilling c2 (Standbytimer, 0 c2: Standbytimer) udløber standbytimeren ikke under optagelsen.

Hukommelseskortlampe

For at få vist de aktuelle indstillinger for time-lapse-video eller afslutte optagelsen (0 Afslutning af optagelse) skal du trykke på knappen G mellem billederne. Mens optagelsen er i gang, viser menuen for time-lapse-video udjævning af eksponering, interval og resterende tid. Disse indstillinger kan ikke ændres, mens optagelsen er i gang, og der kan heller ikke vises billeder eller justeres andre menuindstillinger.

Billedtjek

Knappen K kan ikke anvendes til at få vist billeder, mens optagelsen er i gang, men det aktuelle billede vises i nogle få sekunder efter hvert billede, hvis Til er valgt for Billedtjek i billedvisningsmenuen (0 Billedtjek). Der kan ikke udføres andre funktioner i billedvisning, mens billedet vises.

Se også

For information om de biplyde, der lyder, når optagelsen er fuldført, se B > Bip-indstillinger (0 Bip-indstillinger).