Opret JPEG-kopier af NEF-billeder (RAW). Hvis du trykker på knappen G for at få vist retoucheringsmenuen, kan du anvende denne indstilling til at kopiere flere billeder.
-
Vælg NEF-behandling (RAW).
Markér NEF-behandling (RAW) i retoucheringsmenuen, og tryk på 2.
-
Vælg, hvordan billederne vælges.
Du kan vælge mellem følgende indstillinger:
- Vælg billede(r): Vælg ét eller flere billeder manuelt.
- Vælg dato: Opret JPEG-kopier af alle NEF-billeder (RAW) taget på valgte datoer.
- Vælg alle billeder: Opret JPEG-kopier af alle NEF-billeder (RAW) på hukommelseskortet. Hvis du valgte denne indstilling, skal du fortsætte til trin 4.
-
Vælg billeder.
Hvis du valgte Vælg billede(r) i trin 2, vises der en dialogboks for valg af billeder, hvor kun NEF-billeder (RAW) oprettet med dette kamera er opstillet. Markér billeder ved hjælp af multivælgeren, og tryk på W (Z) for at vælge eller fravælge; valgte billeder indikeres af ikonet L. For at få vist det markerede billede i fuldskærmsvisning skal du trykke på knappen X (T) og holde den nede. Tryk på J for at fortsætte til trin 4, når din udvælgelse er fuldført.
Hvis du valgte Vælg dato i trin 2, vises der en liste med datoer. Markér datoer med multivælgeren, og tryk på 2 for at vælge eller fravælge. Tryk på J for at vælge alle NEF-billeder (RAW) taget på de valgte datoer, og fortsæt til trin 4.
-
Vælg indstillingerne for JPEG-kopierne.
Justér de nedenfor opstillede indstillinger, eller vælg Original for at anvende den indstilling, der var aktiv, da billedet blev taget (de oprindelige indstillinger er opstillet under eksempelvisningen). Bemærk, at hvidbalance og vignetteringskontrol ikke er tilgængelige ved multieksponeringer eller billeder oprettet med billedsandwich, samt at eksponeringskompensation kun kan indstilles til værdier mellem –2 og +2 EV.
1 Billedkvalitet 2 Billedstørrelse 3 Hvidbalance 4 Eksponeringskompensation 5 Indstil Picture Control 6 Støjreduktion ved høj ISO 7 Farverum 8 Vignetteringskontrol 9 Aktiv D-Lighting -
Kopiér billederne.
Markér OK, og tryk på J for at oprette en JPEG-kopi af det valgte billede (hvis flere billeder er valgt, vises der en dialogboks for bekræftelse; markér Ja, og tryk på J for at oprette JPEG-kopier af de valgte billeder). For at afslutte uden at kopiere billederne skal du trykke på knappen G.