Finindstil fokus for op til 20 objektivtyper. Anvendes kun efter behov; indstilling af AF anbefales ikke i de fleste situationer og kan påvirke normalt fokus. Automatisk finindstilling er tilgængelig i Live View (0 Auto finindstilling af AF). Vi anbefaler, at du udfører finjustering ved den fokusafstand, du anvender ofte; hvis du udfører fokusindstilling ved en kort fokusafstand, kan du eksempelvis opleve, at den er mindre effektiv ved længere fokusafstande.

Live View-fotografering

Indstilling gælder ikke for autofokus i Live View-fotografering.

Gemt værdi

Der kan kun lagres én værdi for hver objektivtype. Hvis der anvendes telekonverter, kan der lagres særskilte værdier for hver kombination af objektiv og telekonverter.

Auto finindstilling af AF

Auto finindstilling af AF udføres som beskrevet herunder.

  1. Klargør kameraet.

    Montér kameraet på et stativ, og ret kameraet mod et jævnt motiv med høj kontrast, der er parallelt med kameraets brændplan. Bemærk, at auto finindstilling af AF fungerer bedst ved maksimumblænde og fungerer muligvis ikke i mørke omgivelser.

  2. Start Live View.

    Drej Live View-vælgeren hen på C, og tryk på knappen a.

  3. Justér fokusindstillingerne.

    Drej knappen til valg af fokusindstilling hen på AF, og anvend knappen AF-indstilling og kommandohjulene til at vælge følgende:

    • Autofokusindstilling: AF-S
    • Indstilling af AF-metode: $ (bred) eller % (normal)

  4. Vælg midterste fokuspunkt.

    Tryk på J for at vælge midterste fokuspunkt.

  5. Fokus.

    Tryk udløserknappen halvt ned, og zoom derefter ind på billedet, der ses gennem objektivet for at bekræfte, at motivet er i fokus. Fokus kan justeres manuelt, hvis det er nødvendigt.

  6. Udfør auto finindstilling af AF.

    Tryk på knappen AF-indstilling og videooptageknappen samtidigt, og hold dem nede, indtil den viste dialog i trin 7 ses (dette skulle tage lidt over to sekunder).

    Knappen AF-indstilling

    Videooptageknap

  7. Gem den nye værdi.

    Markér Ja, og tryk på J for at føje værdien for finindstilling af AF for det aktuelle objektiv til listen over gemte værdier (kun CPU-objektiver). Bemærk, at der kun kan lagres én værdi for hver objektivtype.

  8. Aktivér finindstilling af AF.

    I kameraets opsætningsmenu skal du vælge Finindstilling af AF > Finindstilling af AF (Til/Fra), derefter markere Til og trykke på J.