Denne indstilling vises kun, når et Eye-Fi-hukommelseskort (forhandles separat hos tredjepartsforhandlere) er sat i kameraet. Vælg Aktiver for at overføre billeder til en forhåndsvalgt destination. Bemærk, at billederne ikke bliver overført, hvis signalstyrken er utilstrækkelig. Før du overfører billeder via Eye-Fi, skal du vælge Deaktiver for Flytilstand (0 Flytilstand) og Bluetooth > Netværksforbindelse (0 Bluetooth).

Overhold alle lokale lovgivninger vedrørende trådløse enheder, og vælg Deaktiver, hvor trådløse enheder er forbudt.

Eye-Fi-kort

Eye-Fi-kort kan udsende trådløse signaler, når Deaktiver er valgt. Ikonet g vist, når Deaktiver er valgt, indikerer, at kameraet er ude af stand til at styre Eye-Fi-kortet (0 g: Fejl); sluk kameraet, og fjern kortet.

Vælg længere værdier for brugerindstilling c2 (Standbytimer, 0 c2: Standbytimer) ved anvendelse af Eye-Fi-kort.

Se brugervejledningen til Eye-Fi-kortet, og ret eventuelle forespørgsler til producenten. Kameraet kan anvendes til at slå Eye-Fi-kort til eller fra, men understøtter muligvis ikke andre Eye-Fi-funktioner.

Flytilstand (0 Flytilstand)

Ved aktivering af flytilstand deaktiveres Eye-Fi-overførsel. For at genoptage Eye-Fi-overførsel skal du vælge Deaktiver for Flytilstand, før du vælger Aktiver for Eye-Fi-overførsel.

Når der er isat et Eye-Fi-kort, angives dets status med et ikon i informationsvisningen:

  • d: Eye-Fi-overførsel deaktiveret.
  • e: Eye-Fi-overførsel aktiveret, men ingen billeder tilgængelige for overførsel.
  • f (statisk): Eye-Fi-overførsel aktiveret; venter på at starte overførsel.
  • f (animeret): Eye-Fi-overførsel aktiveret; overfører data.
  • g: Fejl — kameraet kan ikke kontrollere Eye-Fi-kortet. Hvis der vises et blinkende W på kontrolpanelet eller i søgeren, skal du kontrollere, at Eye-Fi-kortets firmware er opdateret; hvis fejlen varer ved efter opdatering af kortets firmware, skal du isætte et andet kort eller formatere kortet i kameraet, når du har kopieret billederne på kortet over på en computer eller anden lagerenhed. Hvis indikatoren W ikke blinker, kan der tages billeder normalt, men du kan muligvis ikke ændre Eye-Fi-indstillingerne.

Understøttede Eye-Fi-kort

Nogle kort er muligvis ikke tilgængelige i visse lande eller områder; rådfør dig med producenten for yderligere information. Eye-Fi-kort er kun til anvendelse i det land, hvor produktet er købt. Sørg for, at Eye-Fi-kortets firmware er opdateret til den nyeste version.