Batteribrugstid
De videooptagelser eller det antal billeder, der kan optages ved hjælp af fuldt opladede batterier, varierer afhængigt af batteriets tilstand og temperaturen, interval mellem billeder og den tid, som menuerne vises i. Ved brug af AA-batterier varierer kapaciteten også alt efter mærke og opbevaringsforhold; visse batterier kan ikke anvendes. Stikprøvetal for kameraet og det ekstra multifunktionsbatterigreb MB-D18 er anført nedenfor.
-
Billeder, udløserindstillingen Enkeltbillede (CIPA-standard 1)
- Et EN-EL15a-batteri 2 (kamera): Ca. 1840 billeder
- Et EN-EL15a-batteri 2 (MB-D18): Ca. 1840 billeder
- Et EN-EL18c-batteri 3 (MB-D18): Ca. 3300 billeder
- Otte AA alkaliske batterier (MB-D18): Ca. 1740 billeder
-
Billeder, kontinuerlig udløserindstilling (Nikon-standard 4)
- Et EN-EL15a-batteri 2 (kamera): Ca. 4030 billeder
- Et EN-EL15a-batteri 2 (MB-D18): Ca. 4030 billeder
- Et EN-EL18c-batteri 3 (MB-D18): Ca. 7700 billeder
- Otte AA alkaliske batterier (MB-D18): Ca. 2960 billeder
-
Videoer 5
- Et EN-EL15a-batteri 2 (kamera): Ca. 70 minutters optagelser i HD
- Et EN-EL15a-batteri 2 (MB-D18): Ca. 70 minutters optagelse i HD
- Et EN-EL18c-batteri 3 (MB-D18): Ca. 145 minutters optagelse i HD
- Otte AA alkaliske batterier (MB-D18): Ca. 65 minutters optagelse i HD
Målt ved 23 °C (±2 °C) med et AF-S NIKKOR 24–120mm f/4G ED VR-objektiv under følgende testbetingelser: Objektivet drejet fra uendeligt til mindste afstand og ét billede taget ved standardindstillingerne hvert 30. sek. Live View ikke anvendt.
Genopladelige EN-EL15c-, EN-EL15b- eller EN-EL15-batterier kan også anvendes i stedet for EN-EL15a, men bemærk, at der nogle gange kan blive taget færre billeder på en enkelt opladning med et genopladeligt EN-EL15-batteri end med et genopladeligt EN-EL15c-/EN-EL15b-/EN-EL15a-batteri.
Kræver MH-26a- eller MH-26-batterioplader og BL-5-batterikammerdæksel (begge forhandles separat). Genopladelige EN-EL18b-, EN-EL18a- og EN-EL18-batterier kan anvendes i stedet for det genopladelige EN-EL18c-batteri, men bemærk, at der kan tages færre billeder på en enkelt opladning med et genopladeligt EN-EL18-batteri end med et genopladeligt EN-EL18c-/EN-EL18b-/EN-EL18a-batteri.
Målt ved 23 °C (±2 °C) med et AF-S NIKKOR 70–200mm f/2.8E FL ED VR-objektiv under følgende testbetingelser: Vibrationsreduktion slået fra, billedkvalitet indstillet til JPEG normal, billedstørrelse indstillet til Large, lukkertid 1/250 sek., fokus drejet fra uendeligt til mindste afstand tre gange, når udløserknappen har været trykket halvt ned i 3 sek.; seks billeder tages så efter hinanden, og skærmen slås til i 5 sek. og slukkes derefter; cyklus gentaget, når standbytimer er udløbet.
Målt ved 23 °C (±2 °C) med et kamera med standardindstillinger og et AF-S NIKKOR 24–120mm f/4G ED VR-objektiv under betingelserne angivet af Camera and Imaging Products Association (CIPA). Enkeltstående videoer er sammensat af én eller filer, hver med en størrelse på op til 4 GB og kan vare op til 29 minutter og 59 sekunder; optagelsen slutter muligvis, før disse grænser er nået, hvis kameraets temperatur stiger.
Følgende handlinger kan reducere batteribrugstiden:
- Anvendelse af skærmen
- Når udløserknappen holdes trykket halvt ned
- Gentagne anvendelser af autofokus
- Optagelse af NEF (RAW)- eller TIFF (RGB)-billeder
- Lange lukkertider
- Anvendelse af kameraets funktioner for Wi-Fi (trådløst LAN) og Bluetooth
- Anvendelse af kameraet med ekstra tilbehør tilsluttet
- Anvendelse af VR-indstilling (vibrationsreduktion) med VR-objektiver
- Zoom ind og ud gentagne gange med et AF-P-objektiv.
Sådan får du mest muligt ud af genopladelige Nikon EN-EL15a-batterier:
- Sørg for, at batteripolerne er rene. Snavsede poler kan reducere batteriets ydeevne.
- Anvend batterierne straks efter endt opladning. Batterierne aflades, hvis de ikke anvendes.